Er dit tag slidt, eller har du problemer med utætheder, så betyder det ikke nødvendigvis, at taget skal skiftes nu og her. Med en tagrenovering kan du i mange tilfælde forlænge tagets levetid i helt op til 15-20 år og spare mange tusinde kroner.
Om dit tag kan renoveres, eller om det er nødvendigt med en udskiftning, samt hvordan processen foregår, gør vi dig klog på her på siden. Vi hjælper dig også med at indhente 3 gode tilbud, så du kan få den bedste pris på nyt tag.
Læs med og bliv klædt godt på til at få det bedste ud af dit tag.
Når du klikker på en af de røde knapper, bliver du taget til en ny side, hvor du kort skal beskrive din opgave. Herefter er processen som beskrevet nedenfor. Husk at vores tilbudsservice er gratis, helt uforpligtende og samtidig kommer med en garanti på op til kr. 35.000,-.
En tagrenovering er en investering i din bolig og kan tilmed være med til at udskyde den store regning for en tagudskiftning med helt op til 20 år. Tagbelægninger har i dag en levetid på mellem 30 og 75 år – alt efter materiale. Ved naturskifer er det helt op til 100 år. Ved at vise rettidig omhu og reparere små skader samt få renset taget for alger og begroninger kan du sikre, at dit tag er sundt og har en lang levetid.
Mange vælger samtidig at få malet taget, hvilket giver et flot æstetisk og nyt udtryk. Hvorvidt malingen i sig selv er med til at forlænge tagets levetid, er der dog delte meninger om. Men vedligehold og reparationer i tide er utvivlsomt en god investering.
Benyt vores gratis tilbudstjeneste til at indhente og sammenligne de bedste tagrenovering priser.
MSB’s top ranked programs have been specially designed to provide a platform for accelerated learning and growth.
Om en tagrenovering eller en udskiftning af taget bedre kan betale sig for dig, kommer an på en række forskellige faktorer: Hvad er tagets stand? Hvor gammelt er det? Hvor mange år er der stadig i taget? Kan tagbelægningen tåle tagrensning osv.?
En tagrenovering, dvs. tagrens, tagmaling og udbedring af skader, beløber sig typisk på 15-30% af prisen for et nyt tag. Det er således også en overvejelse værd, om du har pengene til at få udskiftet taget her og nu, eller om du kan benytte en tagrenovering til at “købe tid” og få sparet op til den store udgift.
Men uanset hvad du vælger, så kommer den store udgift på et tidspunkt, idet enhver tagbelægning har en vis levetid, og på et tidspunkt er en tagudskiftning uundgåelig.
Derudover giver det mening at skifte taget ud, hvis:
Spørgsmålet om tagrenovering kontra nyt tag er således altid en vurdering, hvor dine individuelle forhold spiller ind. Af samme grund er det altid en god ide at rådføre dig med en ekspert omkring, om tagrenovering eller udskiftning af taget er det rigtige for dig.
Priser på nyt tag afhænger på den ene side af, hvilket materiale du vælger. Eternittage er det billigste, men de har også en relativt kort levetid. Glaserede tegl og naturskifer har den længste levetid, men de koster også mere. På den anden side afhænger prisen på nyt tag også af, om der er faktorer, der gør renoveringen mere krævende. Er der fx skorsten eller ovenlysvinduer, så vil det være noget, der besværliggør arbejdet og trækker tagprisen op.
Sidst, men ikke mindst vil prisen variere alt efter, hvor i landet du skal have udført arbejdet. Typisk går ca. 40% af den samlede tagpris til arbejdsløn, og denne er typisk dyrest omkring de store byer. Nedenfor finder du priseksempler for forskellige materialer inkl. arbejdsløn.
Ovennævnte priser inkluderer normalt også banevareundertag, men hvis der skal etableres fast undertag, eller hvis der skal etableres nye spær, så vil det være noget, der koster ekstra.
Benyt vores tjeneste til at modtage tre uafhængige tilbud og få de bedste priser på nyt tag.
Som du kan læse ovenfor, så løber prisen på et nyt tag hurtigt op, og uanset hvilket materiale du vælger, så ender du hurtigt på en samlet regning på den anden side af 100.000 kr. inkl. arbejdsløn, materialer og eventuelt lån af udstyr.
Her kan en tagrenovering være et rigtig godt alternativ, der alt efter materialer og behovet for udbedring af skader på dit tag vil beløbe sig på 15-30% af prisen på et nyt tag.
Prisen for tagrens, algebehandling og tagmaling ligger typisk på 80-250 kr. pr. m2. Dertil kommer så eventuelle småreparationer af dit tag.
Sørg for at nævne eventuelle skader, samt om der er asbest eller andre udfordringer, når du indhenter dit tilbud, og få en skræddersyet og sammenlignelig tagrenovering pris med vores tilbudstjeneste.
Undersøger du priser på tagrenovering eller nyt, så overvejer du med sikkerhed, om det er noget, som man kan søge tilskud til. Svaret er både ja og nej. Du kan ikke få tilskud til at udskifte eller renovere dit tag som så, men du kan få tilskud fra dit energiselskab, når du samtidig udfører energioptimeringer, der er med til at nedbringe dit forbrug. Dvs. at hvis ud efterisolerer dit tag i forbindelse med en renovering eller udskiftning af taget, så kan du søge tilskud hos energiselskabet til denne del af arbejdet.
Det samme gør sig gældende for håndværkerfradraget. Du kan således ikke få håndværkerfradrag for tagrenovering eller tagudskiftning, men bliver der samtidig udført energiforbedringer, så kan du trække udgifter til arbejdsløn for den del fra.
Håndværkerfradraget er på 25.000 kr. pr. voksen i husstanden i 2021. Men her er det vigtigt, at prisen for energiforbedringerne og arbejdsløn optræder separat, når du får regningen
Når du har valgt og accepteret det bedste tilbud på tagrenovering, går arbejdet i gang. Først undersøges taget nøje for skader, hvorefter disse bliver udbedret, og dele af tagbelægningen eventuelt udskiftes. Er undertaget beskadiget, vil det også være noget, der udbedres. Dernæst foretages der en dybdegående rensning af taget inkl. behandling for alger og mos.
Til slut males taget, så det igen ser flot ud som nyt. Og vælger du at efterisolere i forbindelse med renoveringen, vil det være noget, som gøres til slut.
Er du god med dine hænder, og har du stor håndværksmæssig kunnen og erfaring, så vil det godt kunne betale sig for dig at udføre arbejdet selv, men kompleksiteten af tagudskiftning og tagrenovering er ikke at undervurdere. Og i værste fald kan du ende med at gøre mere skade end gavn. Derudover vil der være lovkrav og tinglyste servitutter, der skal overholdes. Og har du ikke styr på den slags, så er det bedre at lade professionelle stå for arbejdet. Så er du sikker på, at der er styr på det og får garanti på arbejdet.
En anden udfordring er, at der kan være asbest i gamle eternittage fra 1980’erne og før. Her vil du altid skulle lade professionelle stå for arbejdet, da det kræver specielt udstyr og tilladelser at håndtere det sundhedsskadelige asbest og undgå at det farlige støv spreder sig.
Det afhænger af størrelsen på dit tag, samt om der er mange skader, der skal repareres. Oftest vil prisen udgøre 15-30% af, hvad det koster at udskifte taget. Hvis det kan forlænge levetiden med bare 10 år, vil det være en god investering.
Det afhænger af størrelsen på dit tag, og hvilken tagbelægning du ønsker. Priserne varierer groft sagt fra 500 til 2000 kr. pr. m2. Bølgeeternit er det billigste og naturskifer og glaserede tegl det dyreste. Til gengæld holder naturskifer og glaserede tegl typisk også 2-3 gange så længe.
Skal der etableres en ny tagkonstruktion, dvs. nye spær, så kan du godt lægge 6-800 kr. oveni prisen pr. m2. Den endelige pris vil variere i forhold til taghældning, tagets kompleksitet, samt hvor i landet det er.
Leje af stillads er normalt inkluderet i prisen, når du indhenter tilbud på nyt tag. Men sørg for at spørge for en sikkerheds skyld.